Programmer
Artikler
Nyheder
Tweaks
Tips
Windows 8
DreamScenes
Om Alt til Windows
RSS Feed
Dit Navn

Din Email

Tilmeld Frameld



Du får gratis:
-Relevante nyheder
-Undersøgelser/gaver
-Konkurrencer/præmier
-Eksklusive tilbud

Programmer - Antispyware - Anti Explorator - 2.1



Anti Explorator - 2.1






Alt-til-Windows.dk har fået tilsendt det helt nye danskudviklede antispyware-program Anti Explorator, som hævder at være i en klasse for sig selv. Vi satte os for, at prøve programmet på vores redaktørs computer, som ofte har været ramt af virus, spyware og mange andre uønskede elementer. Det er ikke ofte man ser et stykke antispyware udviklet specifikt til det danske marked, og vi var derfor ekstra spændte på at teste Anti Explorator. Via et link får vi hurtigt hentet Anti Explorator, og kan dermed påbegynde installationen af programmet. Ved installationen kan man vælge hvilket sprog man ønsker at benytte - du kan vælge i mellem dansk, tysk, engelsk, norsk og svensk. Anti Explorator tilbyder i øvrigt fuld support alle ugens dage i ovenstående sprog - mere om det senere.

Programmet består af en række funktioner som alle har til formål at bekæmpe Spyware, og sørge for at uønskede programmer og filer ikke finder vej til dit styresystem.

Anti Explorator indeholder helt konkret:

• Fire forskellige typer af scanninger som lokaliserer, identificerer og fjerner Spyware

• Kontrol og sikring af din registreringsdatabase. Fjerner uønskede filer og reparerer skadede filer

• Holder din proceslinje/sti fri for skadelige programmer. Blokerer programmers adgang til dit system

• Blokerer IP-adresser og domæner som der ikke ønskes adgang til via computeren.

Altså et program der tilbyder at fjerne trusler som allerede er installeret på ens computer, løbende beskyttelse mod de samme trusler, kontrol af ens registreringsdatabase og blokering af uønskede programmer og sider. Et meget omfattende program må man sige.

Programmet indeholder fire typer af scanning bl.a. en Smart Scan som hurtigt og effektivt scanner de mest udsatte områder på din computer for trusler. Du kan også vælge en Komplet Scan - som navnet antyder, scanner denne løsning ALLE filer på din computer, registreringsdatabase, hukommelse og sågar cookies i din browser! (Scanningen tager lang tid, men er meget grundig). Du kan også vælge en Avanceret Scan, hvor du kan bede Anti Explorator om at scanne specifikke filer eller filtyper.

Vi vælger her på kontoret Komplet Scan, som vi sætter i gang inden vi forlader kontoret. Vi vælger samtidig at teste deres påstand om, at der ydes support alle ugens dage – også i løbet af aftenen. Vi sender derfor en mail til deres support omkring et fiktivt problem med installationen omkring kl. 19.30. Vi møder ind dagen efter, hvor vi kan se, at scanningen har taget ca. seks timer, og at programmet har fundet intet mindre end 11 trusler på computeren. Det skal siges, at der allerede er installeret antivirus på computeren, så det kommer lidt som et chok for os alle.

Programmet har efter endt scanning genereret en fin og overskuelig rapport, hvor vi kan se de enkelte trusler og læse mere om hver enkelt. Med ét enkelt klik har vi sat alle filerne i karantæne, hvor man i øvrigt altid kan gendanne eventuelle filer, som man måske ikke ønsker slettet alligevel. Vi havde i øvrigt fået et meget grundigt svar allerede kl 19.47, fra deres support-medarbejder – det er virkelig noget som andre softwarefirmaer kunne lære noget af – sikke en service!

Programmet fremstår let, enkelt og meget overskueligt. Det er tydeligt at man har tænkt meget på brugervenligheden, og at gøre det så let som muligt for brugeren. Vi kan især godt lide, at man kan vælge og vrage mellem stort set alle indstillinger, som gør at man som bruger føler at programmet er lavet specifikt til hver enkelt bruger.

Ligeledes er det rart med flere typer scanninger som gør, at man ikke behøver at scanne hele sin computer, hvis man blot ønsker en specifik fil scannet – det er en virkelig lækker detalje! Vi kan sagtens forstå, hvorfor Anti Explorator er blevet så populært, og kan kun give programmet de varmeste anbefalinger.

Forfatter Christopher V. Hammer
Bit type 32/64 bit
Tilføjet
Sidst opdateret 18-08-2017
Størrelse 4.77 MB
Producent Anti Explorator
Screenshot